Kognitiv terapi
Terapiform
Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk hovedretning, der startede blandt psykiatere og psykologer i USA i 1980’erne. Det er en behandling, der tager udgangspunkt i tænkningen og evnen til at reflektere. Terapiformen er i dag ofte en integreret del af dansk psykologpraksis.
Et grundlæggende princip er at søge at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende og selvundertrykkende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftsbetonet. Hvordan gør man det?
Sammenspil mellem terapeut og patient
Terapeut og patient finder i fællesskab nogle situationer, som plejer at medføre f.eks. angst, vrede eller tristhed. Situationerne gennemgås grundigt, så det bliver klart, hvilke tanker, der opstår i den pågældende situation. Der vil ofte være tale om såkaldt negative automatiske tanker, dvs. tanker, der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem. Eksempler på dette kunne være: ”De kan ikke lide mig”, ”Jeg er tyk/grim”, ”Jeg virker dum”, ”Jeg kan ikke finde ud af det”.
Det er sådanne tanker, der er med til at frembringe, forværre og fastholde de belastende følelser.
Alternative tanker
I terapien øver man sig i at danne såkaldte alternative tanker. Det vil sige tanker, der er mere realistiske og i højere grad støtter og opmuntrer en selv, og som medvirker til, at man kan se mere nuanceret på sig selv, andre og situationen som helhed. Det er forskelligt fra person til person, hvad de alternative tanker rummer. Eksempler på dette kunne være: ”Jeg er god nok”, ”Min krop er OK”, Der kan være mange grunde til, at vedkommende er i dårligt humør”, ”Noget af det kan jeg klare”
Når man er i stand til at tænke sådanne alternative tanker, vil det følelsesmæssige ubehag dale, og de situationer, der ellers opleves truende, vil opleves som mere neutrale. Man bliver mere sikker. Hermed får man mere mod på at udsætte sig for de situationer, der plejer at volde problemer. Der findes flere metoder og teknikker, som terapeuten præsenterer i behandlingsforløbet. Deres brugbarhed drøftes og tilpasses individuelt.
Øvelser og hjemmearbejde
Patient og terapeut kan sammen udarbejde nogle øvelser, der oftest vil indebære at udsætte sig for noget, der volder besvær, f.eks. at registrere sin egen tænkning og at søge at ændre denne. Dette ”hjemmearbejde” kan have stor betydning for behandlingens effekt.
I kognitiv terapi søger terapeuten at forklare metoderne (psykoedukation) så godt for patienten, at denne forstår ideen bag disse, og i stigende grad bliver i stand til at give sig selv relevante opgaver.